UDVIKLING &
PROJEKTLEDELSE

Vi udvikler ideer; modner, strukturer og gør dem operationaliserbare, og hjælper derefter med at sætte det rigtige team til at gøre idé til virkelighed. Vi arbejder med at omsætte planer til konkrete indsatser, om det er sammen med dig som lille virksomhed eller jer som kommune eller turismedestination.

 

Vores styrke er natur- og outdoorturisme / friluftsliv med fokus på at fremme både bosætning og turisme. Vi arbejder altid med disse temaer i et bæredygtigt perspektiv, om det er i forhold til drift og økonomi eller økologi og miljø.

nina_brandt_jacobsen_udvikling_projektledelse
nina_brandt_jacobsen_raadgivning

RÅDGIVNING &
SPARRING

Vi rådgiver og sparrer i forhold til turisme, især med fokus på natur- og outdoorturisme; om det er et projekt, en strategi eller en indsats, hvor du har brug for hjælp til at komme videre, komme i mål eller måske endda se målet for dig.

 

Desuden tilbyder vi camps, der tømrer jeres team godt sammen. Prøv fx vores “48 Hour Nature Camp“.

FORRETNINGS-
UDVIKLING

Vi aftaler sammen med dig, din virksomhed eller organisation, hvilken form for projektudvikling, der giver mening for jer. Vores speciale er konkret projekt- og konceptudvikling på virksomhedsplan samt korte som længerevarende forløb, hvor forretningsudvikling indenfor outdoor- og naturturisme er på programmet.

 

Vi har et hold af forskellige konsulentkompetencer i huset. Det gør det muligt for os at tilbyde seriøse og dybt engagerede eksperter indenfor alt lige fra cykelturisme, vandre- og rideturisme til vandsport. Kendetegnene for vores konsulenter er, at de selv er udøvere af en eller flere outdooraktiviteter og dermed har et dybt og indgående kendskab til deres felt.

nina_brandt_jacobsen_forretningsudvikling
Bøger

FOREDRAG &
BØGER

Vi kommer meget gerne ud og holder et foredrag eller en inspirations-peptalk for dit team eller din virksomhed. Nina er kendt som en foredragsholder med gennemslagskraft og en evne til at inspirere, informere og videreformidle på en levende og engageret måde.

 

Nina har undervist og holdt foredrag siden 2003 og holder det om alt fra natur- og outdoorturisme, økologi/bæredygtighed, turismetrends, motivation til det gode arbejdsliv eller en af sine bøger.

NINA BRANDT JACOBSEN

Brandt Jacobsen er en konsulentvirksomhed stiftet af Nina Kirstine Brandt Jacobsen, som også er den person, der samler det rette team, når en opgave skal løses.

 

Konsulentvirksomheden er akademisk funderet, og er kendetegnet ved at have de mennesker og kompetencer i huset, som skal til for at løse opgaver og projekter indenfor outdoor- og naturturisme; om det er til den lavpraktiske sparring om et konkret sted eller det er op i helikopter og se fx et større geografisk område i et bredere perspektiv og gå fra strategi til indsats og resultat.