NINA BRANDT JACOBSEN

Med mere end 19 års erfaringen indenfor turisme og bæredygtighed, med egne erfaringer fra såvel rejsebranchen (outdoor & aktive rejser), udlejningshuse og B&B, har jeg en meget stor væktøjskasse fyldt med inspiration, hands-on-viden og gode kontakter, der kan sikre effektivitet, ressourceoptimering og en stram projektledelse.

 

Jeg kan sikre dig, din virksomhed, kommune eller organisation, en inspirerende og målrettet indsats.

 

T: 0045 2893 8273

Faglig profil

Specialist i udvikling af outdoor- og naturturisme, benyttelse-beskyttelse, bæredygtig turisme og forretningsudvikling inden for aktiv turisme; baseret på samtænkning af ressourcer – de stedbundne, menneskelige og økonomiske. Projektudvikling og fundraising af projekter med naturen som scene for fritids- og friluftsliv. Tidligere drevet selvstændigt rejsebureau med aktive rejser for kvinder. Forfatter.

 

Uddannelse: Ph.d. i Samtidshistorie om økologi som social bevægelse, fra Saxo Instituttet, KUA. Cand. Mag. i kulturhistorie, Aarhus Universitet. Diplomuddannelse i Erhvervspsykologi, uddannet coach fra Manning Inspire samt DSRF SUP instruktør.

Områder

Jeg har en passion for udvikling af outdoor- og naturturisme, der tager afsæt i et fokus på “benyttelse&beskyttelse”. Jeg er idé- og farverig, men altid med fokus på mål, muligheder og drift.

 

Mine arbejdsområder er:

  • Forretningsudvikling
  • Idé- og konceptudvikling
  • Projektudvikling & fundraising
  • Bæredygtig turisme (hvad og hvordan?)
  • Projektledelse
  • Foredrag og undervisning

SAMARBEJDSPARTNERE

Line Wagener

LINE WAGENER CONSULT
Selvstændig siden 2016

 

ALLEUD.DK
Redaktør på og ejer af Alleud.dk, Danmarks største outdoorblog om aktiv ferie og friluftsliv med børn.

Faglig profil

Som konsulent er jeg specialiseret i at levere strategisk rådgivning i større udviklingsprojekter og facilitere samskabelse. Jeg arbejder indenfor natur, outdoor, kultur, landdistriktsudvikling og i krydsfeltet til turisme. Mine kunder er primært fra den kommunale sektor.

Jeg er passioneret outdoorentusiast. På Alleud.dk er jeg outdoorblogger og skriver guides til cykelferie, vandring, kano, kajak og andre outdooraktiviteter. På Alleud.dk er det min mission om at få flere forældre til dyrke aktiv ferie med deres børn. Som outdoorblogger er mine kunder og samarbejdspartnere danske destinationer, turistaktører, rejsebureauer og udstyrsproducenter.

Uddannelse: Cand.scient.pol. Projektlederuddannelse.

Områder

Mine konsulentydelser omfatter:

  • Strategisk rådgivning
  • Faciliering og workshopafvikling
  • Procesrådgivning
  • Analyse- og kortlægning

 

Mine ydelser i Alleud.dk-regi omfatter:

  • Contentproduktion til egne og kunders platforme
  • Influencer markedsføring
  • Markedsføring via Facebook, blog og nyhedsbrev

Nicolai Ilcus

Mit fokus er at tilgængeliggøre naturen, formidle og udvikle naturen på basis af en forståelse for benyttelse og beskyttelse. Jeg har tager en praktisk viden og erfaring med mig i mit virke som konsulent, hvor jeg arbejder ud fra en holdning om, at samarbejde gør stærkere.

 

Jeg finder det meningsfuldt at se på et områdes ressourcer og muligheder, men kan både være djævlens advokat, for at sikre det meste driftssikre resultat, og ham der får ideerne og ser potentialet.

Faglig profil

Jeg er indehaver af vandsports- og eventfirmaet Nicus Nature, som jeg har drevet siden 2001 med base på Tåsinge, og jeg har arbejdet med udvikling af friluftsliv og vandsport i Det Sydfynske Øhav, i Grønland og Norge de sidste 25 år. Her har jeg undervist, lavet guidede ture og udviklet turismeprojekter. Mit fokus er praktisk forståelse, fakta og en god sans for udviklingstendenser. Denne viden omsætter jeg nu som konsulent, hvor jeg bibringer det praktiske element.

 

Uddannelse: Adventure Travel Guide, Thomson Rivers University, British Columbia, Canada, Friluftsvejleder samt kajak- og klatreinstruktør og bådfører med div. sikkerhedskurser og certifikater.

Områder

Min glæde ved vand og friluftsliv går igen i alt mit arbejde. Jeg ser på et område eller et projekts styrker og svagheder, på de menneskelige som de landskabsmæssige kvaliteter og ressourcer og udvikler eller giver sparring med respekt for dette. Jeg går til opgaverne med engagement og ærlighed, og med mig i et team er du sikker på at få en klar og tydelig vurdering af opgaver, rentabilitet og driftsovervejelser.

Som tidligere jæger og praktiserende lystfisker, undervandsjæger, kajak- og SUP-instruktør, guide og bådfører har jeg et praktisk og hands-on syn på udvikling af outdoorturisme og friluftsliv, hvilket nemt kan mangle i en mere akademisk tilgang.

 

Mine arbejdsområder er:

  • Idéudvikling og sparring
  • Ressourceafklaring
  • Praktisk overblik og projektering
  • Undervisning

REFERENCER

”Vi har benyttet Nina som oplægsholder indenfor cykelturisme og hesteturisme. Hendes faglige viden er meget stor og hun er dygtig til at formidle til en stor gruppe at tilhører. Desuden er Nina dygtig til at komme med inputs og sparring. Vi benytter hende meget gerne igen!”

 

– Louise Skøtt Christensen, Udvikling Assens

“Lægeforeningen har haft et rigtigt godt samarbejde med Nina Kirstine Brandt fra 2010 til 2017. Hendes vigtigste opgaver var som oplægsholder og facilitator på de såkaldte ’barselscafeer’ – for vores medlemmer, som er på barselsorlov. Dem har hun afholdt som workshops i hele landet og guidet vores medlemmer igennem emner om work/life balance og karriereveje. I en periode har hun også givet individuel karrieresparring til vores medlemmer over telefonen. Ninas løsning af opgaverne har fuldt ud levet op til vores forventninger. Hun går positivt, professionelt og selvstændigt til opgaverne, og er god til at sige til og fra.”

 

Bodil Gavnholt, Lægeforeningen

“I forbindelse med et større EU-projekt har vi i Nationalpark Vadehavet haft stor glæde af Ninas erfaring og sparring. Særligt udvikling indenfor Dark Sky er et fokusområde. Her bidrog Nina til at samle et nyt netværk, planlagde og afholdt  – under de særlige covid-19 restriktioner – en vellykket workshop, der gav deltagerne mod og inspiration til udvikling af nye produkter. Ninas engagement og overblik bidrog væsentligt til et positivt resultat under udfordrende omstændigheder.”

 

– Anne Husum Marboe, Nationalpark Vadehavet